De sidste par dage har vi trukket stikket ud herhjemme og holdt ferie. Leget, svømmet, strikket, hygget. Der har været tid og langsomhed og højt til himmel. Der har været regn og blæst og sol og frost - og is både inde og ude. Jeg elsker, når der er plads til feriehår og ingen make-up. Når jeg giver pladsen til det - og kobler fra. Når uret bliver lagt i køkkenet og nærmest glemmes der. Når jeg kan sidde under tæppet og strikke, mens det lysner udenfor. Når det eneste jeg skal nå er bare at være der.
Efter flere uger med hård frost flyder drivisen tykt flere steder på Limfjorden og efter meget hård vind natten til onsdag er store flager skubbet op mod land og har dannet store dæmninger af skrueis. Flere steder er isen pakket så tyk, at isbryderen måtte ud og holde sejlranden fri.