Rester

For efterhånden et år siden strikkede jeg mine første karklude. Spild af tid vil nogle nok tænke, når man kan købe de charmerede lyserøde/gule/blå sampakker i et hvert supermarked med respekt for sig selv. Men det er altså bare mere lækkert at tørre Nutellafingre og smørmund af i de bløde klude. Og så holder de nærmest evigt. Perfekt til at tømme ud i resterne i garnkassen eller til sommerens bilture, hvor det er nødvendigt med noget, man ikke skal tænke for meget til. Mønstrene kan jo varieres i det uendelige. Overvejer en hjort jeg så på et tidspunkt. God mandag herfra.

Fine stoffer

Jeg vil rigtig gerne sy en flagranke i forskellige fede retrostoffer, men har desværre ikke så mange at vælge imellem. Disse har jeg dog, og de er da lidt for skønne. Jeg vinder desværre aldrig noget i diverse give aways, som udlodder stoffer, så jeg må tænke på andre muligheder. Forslag modtages med kyshånd - og lækre stoffer også. :-)

Ny mand i huset.

Jeg har glædet mig så længe til at han kom. Min nye mand i huset. Fuld af huller og lige hvad jeg altid mangler. At det så er en gave, som jeg selv har købt, er så en anden side af sagen. Jeg er glad for ham.

Vejen hjem.

Sidder i toget på vej hjem. Hjem til mand og børn og egen dyne. Udenfor flyer foråret forbi. Vi bumler derudad gennem landskabet i et tog fyldt med skønne, trætte elever og dejlige, livgivende kolleger. Kan man ønske sig mere af sit arbejde?? Roen er faldet over alle nu. Der mumles lidt i krogene, gnaskes det sidste slik og genfortælles de sidste historier. Tre dage på idrætslejr i telt kan tage pusten fra de fleste. Glæder mig.

Published with Blogger-droid v1.6.8

Strikkegraffiti/yarnbombing

Er stødt på et fedt, fedt udtryk: Strikkegraffiti. Udsmyk byen med strik i alverdens farver. En hue til den irrede statue, et "rør" til lygtepælen eller måske et tørklæde til den enkelte gamle telefonboks som i sig selv er blevet et stykke kulturhistorie. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Ville ønske jeg kunne smide alle billederne herind, men det går ikke, så vil i stedet opfordre til at kigge forbi dette strikkegraffiti event der afholdes i Odense i dag som en del af Kulturmaskinens festival. Lærerhjernen ser uendelige muligheder i denne stilart - perfekt til børn, der skal lære og forme og skabe. Der må tænkes.

Ungdommens blogland

Der sker hele tiden noget nyt i blogland. I dag har endnu en blog set dagens lys - lavet af 44 elever i 6. klasse på Kibæk skole. Mine elever. Det er utroligt spændende at se, hvordan de unge mennesker tager det nye medie til sig og meget hurtigt navigerer rundt som om de aldrig havde lavet andet. Dejligt.

Vær velkomne til at kigge forbi 6. årgangs netavis - det vil glæde eleverne meget. Og deres lærere.

Totalt krukket.

Jeg indrømmer det - jeg har ikke fået plantet mine krukker til i år. Nok mest af alt fordi jeg er træt af at kigge på dem. Ikke fordi krukkerne fejler noget. Faktisk er de både store og hele og helt i orden. Jeg er bare træt af farven. Eller farverne. For de er købt i forskellige perioder i mit haveliv og første periode var så blå. Ligesom krukkerne. Og jeg er altså ikke blå lige nu. En anden periode var hvid - de er så ikke så slemme som de blå, men hvide krukker på en forholdsvis åben grund ud til kilometervis af flade marker og konstant fygning gør ikke meget godt for hvide krukker. Så de blev så heller ikke plantet til.

For nogle uger siden besøgte jeg mine forældre og så, at min far havde været i gang med deres krukker. De har vist været i nogenlunde samme haveperioder. Så nu stod alle deres krukker ens og flotte. Og tilplantede.

Det måtte jeg prøve. Afsted til Jem og Fix efter spraymaling til 40 kroner dåsen. Og så ellers igang. Ingen afslibning, ingen problemer med glaseringen - kun afvask og så spray. Topklasse. Ønsker mig en tur på planteskole i morsdagsgave.

Te-tid!

Jeg elsker en god kop te. Især hvis den kommer i verdens skønneste dåser. Hvorvidt teen egentlig er bedre end så mange andre, skal jeg være usagt. Jeg er bare totally in love, når det kommer til de lækre Kusmi Tea-dåser. Jeg får lyst til at prøve den ene nye te efter den anden, smagsvarianter jeg aldrig før har smagt, bare fordi dåsen er så fin. Kald mig bare overfladisk. Tchai'en er den største og første. Siden er den russiske samling blevet udvidet - og grøn te med lakrids er den nyeste på bordet. Næste gang bliver det en af de røde dåser. Måske. Tror jeg.

Oversized bolero

Så er jeg i gang med første projekt efter Rasmilla-eventet i lørdags. Rasmillas oversized bolero i jeans-blå. Et enkelt stykke skal strikkes og så skal der syes sammen på udvalgte steder. Glæder mig til at se det færdige resultat - det er meget, meget sjældent jeg laver noget til mig selv.

One down - so many to go.

Så er projekt babytæppe helt færdigt og pakket ind. Imponerende som garnet ændrer sig, når det vaskes og fibrene falder på plads. Mønsteret træder fint frem og jeg er tilfreds. Så må vi håbe at modtageren og familie bliver det samme.

Hvor sejt er det lige???

Det er søndag aften. Jeg ligger her i dobbeltsengen med mareridtsplaget 2-årig, der bedst af alt finder ro i mors arme. Han sover på min pude - kind mod skulder, hjerte mod hjerte. I hjerte. Manden ser fjernsyn i stuen, med jævne mellemrum kan jeg høre spredte brag og brøl. Ikke noget der herfra giver megen mening. Udenfor vinduet har mørket snart dækket alt i natten, og en ro jeg ikke forstår har lagt sin tykke tunge dyne over os alle.

Mens jeg ligger her, går det op for mig, at jeg er blevet set. At nogle har lagt mærke til mig og min verden. Hvor sejt er det lige. Jeg har fået en award - endda fra en af mine allerynglingsbloggere og medstrikkesøstre. Dorte er indbegrebet af dygtighed og dejlighed - det gør det endnu mere fantastisk, at hun har tænkt på mig. Hendes ord tager jeg med mig i de sidste timer af denne søndag.

Med awarden følger opgaven om at nominere 15 andre bloggere og samtidig skrive syv ting om mig selv. De syv ting kommer her - nomineringerne må vente til i morgen. Hvor jeg tænker lidt klarere.

1. Jeg er grundlæggende rastløs og urolig og præges af en konstant søgende sjæl.

2. Jeg tror naivt på, at jeg gør en forskel for andre. Lige nu 20 13-årige i min klasse.

3. Jeg frygter at blive gammel.

4. Mine veninder betyder alt - også dem, der bor for langt væk.

5. Jeg ville ønske, jeg kunne være ligeglad med, hvad andre tænker om mig. Men det kan jeg ikke.

6. Jeg skal tages med storm, hvis jeg skal vindes.

7. Jeg har stadig den bamse, jeg fik til min første jul 10 dage gammel. Kasket Karl sidder på mit natbord.

Nomineringerne kommer her:

Sara med bloggen http://sarabournonville.blogspot.com/ - for den fedeste krea-liste ever set.

Garn-himlen

Nogle dage er bare bedre end andre og den i går var en af de ganske særlige. Sammen med Dorte, Katharina og en masse andre strikkeglade kvinder i alle aldre drog jeg til Rasmilla event i Viborg. Masser af garn, masser af snak og masser af inspiration. Fantastisk som folk kan falde i snak over garner og opskrifter og bytte ideer om farver, kombinationer og mønsterpulation. Masser af ideer kom jeg hjem med. Og masser af garn.

Faldt samtidig i snak med flere skønne kvinder fra blogland, som jeg håber snart at se igen - enten her eller ude i den virkelige verden. Jeg fik blandt andre hilst på Karina fra hvem jeg efterhånden har lånt en del strikkerier. Der var masser af kreativitet at opleve og ny energi at få. Se det er godt. Allerede nu er der snak om knit alongs, blogtræf og bytte bytte. Gode dage samler jeg på.