Idag har jeg gjort en god gerning. Synes jeg selv. Egenhændigt har jeg forsøgt at sparke liv i den skræntende danske økonomi - et ret seriøst forsøg ville min bankdame nok hævde. Men hey, nogen skal jo gøre det. No pain, no gain.
Jeg har haft udgangstilladelse i dag. Har brugt tre timer udenfor skuden, som ifølge vores læge må betegnes som liggende totalt underdrejet. Victor har RS-virus - et bæst han har arvet fra storebror, så vi har stået i snot og slim og feber de sidste fjorten dage. Husk altid at holde hovedet højt, når man står i lort til halsen. Vi sover ikke så meget, men det er jo ikke nogen nyhed. Det fede er i øjeblikket, at der sendes ret meget godt OL midt om natten. Der er nu ikke noget som at trave stuen tynd med et hostende barn på armen til 500 m. hurtigløb på skøjter. Udtryk som halfpipe, skeleton og boardercross er pludselig blevet almindelige gloser i mit ordforråd. Gad vide hvornår de ringer fra TV2 - valget mellem Tina Lund og undertegnede må da være såre simpelt.
Det er i øvrigt ufatteligt så stille der kan være i Herning gågade en lørdag formiddag. Men der er jo også snestorm. Og jordskælv, ej at forglemme. MEGET selektiv global opvarmning - der ramte mit dankort. Men der måtte jo gøres noget. Synes jeg har været konstant plettet, ammende eller gravid de sidste tre år. Minder efterhånden mere om Edvard Munchs "Skriget" end om superhotsexyyummymummy. Så nyt tøj blev langet over disken og - naturligvis som det absolut vigtigste - sko. Skønne, bløde, rare, venlige og ikke mindst lækre lavendelfarvede Angulusser. I lååååååve. Så nu kan vi tale om finanskrise. Den enes død, den andens brød.
Måtte bøde for mit korte fix frihed da jeg kom hjem og blev beordret til at lave pandekager til drengene. Dem elsker de - især ham på 35. Vejen til mandens hjerte går gennem hans mave. Her går den nu først og fremmest gennem hans mund.
Jeg har købt tulipaner og bilder mig selv ind at det snart er forår. Mangefarvede tulipaner som kan stå på spisebordet og pynte. Med snelandskab i baggrunden. En stor fordel ved sneen er faktisk, at jeg ikke kan se, hvor meget vinduerne trænger til at blive vasket. Men hver gang solen skinner, så står der nogen og slår mig i hovedet og brøler, at jeg skal ringe til vinduespudseren. Desværre skinner solen så sjældent at jeg kommer fra det igen. En eller anden dag får jeg vel nok. Som når naboen spørger om vi har fået hund. Nej, vi har fået Victor - han er 11 måneder, øver sig på at gå og tror han kan sutte på far og storebror igennem ruderne. Note to myself: Lær ham at man ikke må sutte på frossent jern - tror på at man stadig kan se aftryk af min tunge på gyngestativet i min barndoms børnehave. Hvilket minder mig om da jeg smagte mit livs første guldkarameller. Jeg har været forelsket lige siden. Men det er en anden historie.
I aften er det lørdag. TV sender originalt kvalitetsfjersyn. Af den hjemmeproducerede slags. Så ved man da at det rykker. Eller noget.
Godt man har sit strikketøj. Og sit store OL-ordforråd.
Jeg tror bare at jeg sætter en garde.
Efter en lørdag i dejligt selskab med nye gode venner for både børn og voksne, er det nu blevet søndag og hvilken skøn en af slagsen det er. Det er tøvejr udenfor, drengene er glade og raske, vi læser, strikker, leger, ser tv og hører musik. Gustav og jeg har været ved at bage. Dejligt med en fælles aktivitet, som vi begge kan lide. Det kan godt være at bagværket ikke er så snorlige og delikat som i diverse madblade, men vi har selv æltet og båret og bagt med nærvær og kærlighed og DET skal ikke undervurderes.
