Er på fjerdedagen nedlagt med den ondeste betændelse i ører og bihuler. I dag har behovet dog været der for at lave noget andet end bare ligge og have ondt af mig selv. Har hæklet nogle små blomster som jeg skal bruge til et julehyggegaveprojekt som jeg er med i. Men mere om det senere. Hækle kan jeg gøre liggende så det er ikke helt skidt. Håber dog at være på toppen snarest da der ikke er meget jul over matriklen, når jeg ligger her. Mon fire fødselsdagslys i en banan kan kaldes en adventskrans? God første søndag i advent til jer alle derude.
søndag den 28. november 2010
Ikke så skidt......
Er på fjerdedagen nedlagt med den ondeste betændelse i ører og bihuler. I dag har behovet dog været der for at lave noget andet end bare ligge og have ondt af mig selv. Har hæklet nogle små blomster som jeg skal bruge til et julehyggegaveprojekt som jeg er med i. Men mere om det senere. Hækle kan jeg gøre liggende så det er ikke helt skidt. Håber dog at være på toppen snarest da der ikke er meget jul over matriklen, når jeg ligger her. Mon fire fødselsdagslys i en banan kan kaldes en adventskrans? God første søndag i advent til jer alle derude.
søndag den 14. november 2010
Topmålet af hyggelighed.
søndag den 24. oktober 2010
Søndagshygge.
tirsdag den 19. oktober 2010
Hvem har taget mine tænder?
mandag den 18. oktober 2010
Efterårsferie.
torsdag den 14. oktober 2010
En mudderhjernes bekendelser
Du ser godt nok sur ud i dag, konstaterer en kollega med lige så meget social forståelse som Sidney Lee på et plejehjem. Jeg tørrer søvnen ud af øjnene og laver knibeøvelser i et rasende tempo, klemmer ballerne sammen og trækker maverne ind. Og op - og folder dem usynligt på midten - motion er sundt og giver energi, bilder jeg mig selv ind at jeg har læst et sted. Jeg forsøger i ny og næ at stikke hjernen op over søvntågerne, men det eneste jeg hører er en konstant summen bla bla bla. Takker mig selv for lange støvler, da jeg resigneret konstaterer at strømperne ikke lige har samme farve og at den hvide plet under knæet nærmere er tandpasta end kridt. Tror squ ikke jeg har været ren i tre år. Gylp, snot og smørfingre er min tro følgesvend og afstanden fra spaghetti bolognese-indsmurt outdated mutti til lækkerfræk forførerske i blonder og lederhosen virker uendelig lang. Men vi bor pænt. På afstand. Lang afstand.
Om natten er jeg fyld i en børnesandwich. Den ene ligger ovenpå mig og savler mig ind i øret. Den anden ligger klinet ind i min behårede armhule, totalt bedøvet af stanken fra den halvrådne gnu, som har slået lejr der, mens han med jævne mellemrum øver knockout på min milt. Så ved man godt nok, man er blevet mor.
Helt ærligt, så virker det til tider som en håbløs gerning at komme ud af det sammensurium af pligter og hverdag, som karakteriserer børnenettes fintmaskede spind. Gud fader, jeg elsker de børn af hele mit hjerte, men hvor ville jeg da ønske at de hylede noget mindre. Måske er der en grund til, at jeg åbenbart ser sur ud. Mon knibeøvelserne helt ubevidst også har omfattet min mund som er blevet forvandlet til en regulær hønserøv. Orken lever i bedste velgående. Lille frøken lækkerfræk lamsebamse er blevet ædt af gråslidte trevlende bomuldstrusser og piglignende hår på benene. Der er squ ikke noget at sige til, at orken sommmetider er tvær.
søndag den 10. oktober 2010
Hvem gider hjælpe med mig med at hive brysterne frem fra armhulerne.
Men back on track - har haft en alt for heftig uge. Det er lørdag, og jeg har lige knækket en negl.
fredag den 8. oktober 2010
Man skulle være et skarn, hvis man ikke kunne bage en pulverkage.
Jeg kom for sent på kursus den anden dag. Den var gal allerede da jeg kørte fra skole og kunne konstatere, at manden ville have ret svært ved at hente ungerne, når jeg havde bilen. Trods det faktum at manden har arbejdet samme sted i snart fire år, så lykkes det mig stadig at fare vild på vejen for at bytte bil og tiden går. Overskuddet bliver ikke større, da det så viser sig, at bilen jeg overtager er løbet tør for benzin. Tik tak, tik tak.
Om 400 meter drej til højre og fortsæt ligeud af grusstien.
Uden mad og drikke bla bla bla, siger de kloge. Hvad gør man så, når det eneste ens yngste gider spise til morgenmad, er det moderen netop har øst op til sig selv? Når det rugbrød, man satsede på lå i køleskabet på jobbet er blevet spist, så man må nøjes med leverpostej på agurk?? Og når ældsten vil have have hotdogs til aften og foredraget om kostpyramiden og vigtigheden af korrekt ernæring flyver direkte hen over knolden på den 4-årige? Tag tredje vej ud af rundkørslen og hold tilbage for lavtgående flytrafik.
En kvart rugbrød med ost, et stykke Othellolagkage, en kold øl og en bid svineaffald i naturtarm. Det blå under øjnene matcher efterårets jeansmode. Brysterne er lige så slatne og uden indhold som Folketingets åbningsdebat. Læg ikke dit hoved mod min kind, mit overskæg kradser.
Og nej, jeg er ikke fuld. For jeg kan ikke holde mig vågen længe nok til at blive det.
Over and out.
mandag den 13. september 2010
Uldtid
søndag den 12. september 2010
Mad, mad og mere mad
Desserten er et kapitel for sig selv. Amerikansk æbletærte så fuglene synger. Jeg har eksperimenteret med masser af disse tærter, men vender konstant tilbage til denne. Den er supernem, kan næsten forberedes i forvejen og så slår den aldrig fejl. Og med lidt god vanilieis til, så er det ikke til at stå for.
søndag den 5. september 2010
Måske verdens bedste chokoladeis
Jeg har lavet is for første gang. Den var decideret fremragende. Faktisk så fremragende at jeg ikke har et billede af den, da al isen var blevet spist inden jeg fik kameraet frem. Men en opskrift skal I have. Lækker, nem at gå til og i disse slanketider frygteligt fyldt med fløde.
4 past. æggeblommer
75 gr. flormelis
125 gr. kogechokolade (jeg pimpede isen med hakket chokolade også)
½ l. piskefløde
Æggeblommerne røres hvide sammen med flormelis med en håndmixer. Chokoladen smeltes forsigtigt over vandbad og afkøles let, blandes derefter med æggemassen. Fløden piskes til skum og vendes forsigtigt i blandingen lidt af gangen. Når massen er ensartet, puttes den i en skål som tåler en tur i fryseren og dækkes med staniol. 4-5 gange med tyve minutters mellemrum skrabes det frosne is væk fra kanten af skålen, og isen røres let igennem med en ske. Sidste gang dette gøres hældes isen i den endelige form og fryses i 5-6 timer.
Tages op ti minutter før den skal spises, så bliver den lækker cremet.
mandag den 30. august 2010
600 gr. mel
søndag den 15. august 2010
Det blødeste bløde
Nu må vi bare håbe, at den lille gut og hans forældre bliver glade for det - jeg synes der er noget ganske særligt over at give hjemmelavede gaver til nye små.
mandag den 9. august 2010
En af de grønne
Det er højsæson for spidskål, så her får I en af de små gode grønne. Super som tilbehør til krydrede kødretter.
150 gr. finthakket spidskål
1 fed revet hvidløg
5-10 gr. god olie
1 tsk. salt - gerne Læsøsalt eller anden havsalt
Ingredienserne til dressingen blandes og hældes over den fintsnittede kål. Trækker i køleskabet i fem minutter før salaten serveres.
søndag den 8. august 2010
Guld på pinde
Fem forskellige blå nuancer i det blødeste babyuld. Er vild med det norske navn helseteppe. Giver lune og tryghed og helse til nye små i kolde tider.
Har forresten også helt glemt at vise jer det guld, vi har fundet på svigermors loft. To sweatre strikket af mine drenges oldemor engang i slutningen af 70´erne eller starten af 80'erne. En til min mand og en til hans storebror. Den mindste trøje er stadig for stor til vores mindste, men næste vinter tror jeg, at jeg har retrodrenge i topklasse.
fredag den 6. august 2010
Nærmest lidt forelsket
Prøv lige at se her , skønne, skønne tæppe på en endnu skønnere hjemmeside.
Jeg kunne lige se det i forskellige blå nuancer blandet med hvid, sand og lys brun. Hvem der bare have sådan en lille trold at strikke til. Måske min veninde, der kan føde søn nummer to lige hvornår det skal være??
tirsdag den 3. august 2010
Skååååål
Min mor har to i orange og græsgrøn - min svigermor havde en i en kaki-grøn-brun nuance indtil vi overtog den. Og den knækkede. Det var dog i før-børn-tiden. Jeg er vild med det klassiske design som ikke har forandret sig i årtier, kan lide den fine klang, når man pisker i den og elsker, at den har bare lidt mere substans og vægt at arbejde med.
BONUSINFO:
Opskrift på kold ærtesovs:
Små fine ærter (friske eller optøede fra frost)
Hvidløg efter smag.
Citronsaft, salt og peber
Et mælkeprodukt af en art, jeg bruger græsk yoghurt fordi jeg er vild med konsistensen.
Ærter og hvidløg hakkes/blendes til en ensartet masse, youghurt tilsættes til konsistensen er som man ønsker, og der smages til med citron, salt og peber
søndag den 1. august 2010
Lige en ekstra ting
Skal jo lige lære kræet at kende og bloggen er det perfekte teststed. Overvejer at kalde den Dirch Passer - det er da et navn med klasse.
The rose
lørdag den 24. juli 2010
tirsdag den 20. juli 2010
Jeg er i gang med denne monstertrøje til ældsten. Han har selv valgt farverne i butikken og er vældig stolt. Spørger flere gange om dagen om den nu er til ham og om, hvornår jeg er færdig. Lyt en bog og strik en pind. Rådet er hermed givet videre.
Skal lige vise jer disse gulerodsrugbrød jeg bagte den anden dag. Arvingerne her i huset tror af en eller anden grund, at de lider af kronisk underernæring og spiser i øjeblikket nærmest hele tiden. Så der skal noget til som fylder og gør godt. Opskriften kommer her:
50 gr. gær
5 dl. vand
1 spsk. honning eller sukker
2 spsk olie
2 tsk. salt
250 gr. revet gulerod
600 gr. rugmel
350 gr. hvedemel
Gæren opløses i fingervarmt vand og olie, honning, gulerod, rugmel og salt tilsættes. Dejen røres godt, mens der tilsættes hvedemel til dejen er smidig. Lad den hæve tildækket en time. Derefter formes dejen til små brød eller boller og efterhæver tildækket i 20 min. Bages ca. 15 min. afhængig af størrelse i en 200 grader forvarmet ovn. Når brødene lyder hule, er de færdige. Lad dem køle af på en rist. Hvis du har ekstra tid, kan du udlade halvdelen af gæren og lade dejen hæve f.eks. 5 timer.
søndag den 18. juli 2010
Selvforkælelse
Jeg husker som barn hvordan jeg nærmest hver lørdag støvsugede biblioteket for nye lydbøger, som jeg endnu ikke havde hørt. Og så hjem. Og lege og lytte. Blive helt opslugt af en anden verden, leve sig ind i den ene historie efter den anden. Det står som et af min barndoms allerklareste minder.
Og nu er jeg tilbage igen. Ipod og lydbøger - kan sommerferien blive meget bedre??
lørdag den 17. juli 2010
Kryddersmør med alt godt fra køleskabet. Den ene med hvidløg og purløg, den anden med chiliflager, honningdijon og chilipesto.
Skøn, skøn pavlova, der næsten er kønnere end den smager. Med brombær, hindbær og blåbær på lyserødt flødeskum og med hakkede pistacienødder.
Og så prikken over i'et. Bålet. Ind imellem verdens mest stille regn. Og regnbuen i horisonten, da solen var gået ned og træerne stod næsten sorte mod aftenhimlen. Det er svært at forevige noget så smukt.
søndag den 11. juli 2010
Den dag jeg brækkede mig på svigerfar.
Lørdag morgen. Manden, arving 1 og 2 samt fruen i huset sidder i vores grønne Familien-Danmark-grønne Ford Mondeo på vej mod Ålborg. Det er der i og for sig ikke noget naturstridigt i. Og så alligevel er det her filmen knækker. Havde vi nu været på vej mod shopping, cafétur eller vennebesøg, så havde alt været fryd og gammen, men nej. Vi har sat kursen mod lystbådehavnen og den kommanderende stemme på gps'en beordrer os til at dreje til højre om 300 meter. Jeg er ikke det store sejlermenneske, der er ikke gået en stor 49'er gast eller guld-firer roer tabt i mig. Faktisk bliver jeg søsyg af at gå ud på en flydebro og håndvask kan i svage perioder virke meget grænsesøgende. Men jeg er jo et udpræget godt menneske. Svigerforældrene vil så gerne have besøg i deres 36 fod lange kølbåd (hey, så I lige de maritime udtryk jeg slyngede om mig der) og hankønsvæsnerne i min verden drømmer om sommerdage i de indre danske farvande i et kæmpe familiært fællesskab. Så jeg har sagt ja. Naivt, sikkert. Åndsvagt, garanteret. Selvmorderisk, nærmest. Men jeg har kastet paraderne og er taget med.
Allerede ved første møde med kræet burde jeg have set faresignalerne bøjet i neon over de dobbelte sallinghorn. (Bemærkede I det lige igen, et meget sejleragtigt udtryk - jo, man har vel læst bøger.) Mine første minutter ombord bærer præg af tsunamilignende bølger i havnebassinet, så inden længe sidder jeg på en fortøjningspæl på havnen, mens de andre gør klar til afgang. Inden længe er vi på vej ud af havnen, og jeg føler mig faktisk ovenpå. Vi tøffer afsted for motor og jeg bræger selvsikkert noget om spilere, fendere og broflag. Men marinaen i Ålborg har ét stort problem, den ligger alt for langt mod vest, hvis man som vi skal en tur op langs den nyrenoverede havnefront i øst. Broen. Eller det vil siger broerne. For der er to af dem. Først en gammel jernbanebro og dernæst selve Limfjordsbroen. Og der knækker filmen så for mig.
For man skal så også ligge i kø for at vente på at sådan en bro åbner sig. Så vi cirkler om os selv og bliver gud ved hvor mange gange passeret af den ene har-I-set-min-røvdyre-motorbåd efter den anden. Sådan nogle bastarder laver bølger. Bare IKKE fedt, når vi i forvejen drejer rundt, vel?? Og så er det min krop sætter ud. Den holder off-knappen nede de famøse 10 sekunder og lukker så ned. Ingen forbindelse, ingen kontakt. Øver mig på at lade som om jeg er helt alene i verden. Det går IKKE. Jeg kampfryser i takt med at sveden hagler af min krop. Det er absolut håbløst at holde mine sorte kendt-med-de-kendte solbriller på næsen, de sejler op ad åen i mit eget sved.
Her træder svigermor i karakter og spørger insisterende svigerfatti, hvor nærmeste kajplads er. For Mette ser ikke så frisk ud. Neeeeej guuud, istemmer min gemal. Hun er da blevet noget guacamolegrøn i roen. Men kajpladser for lystsejlere er ikke ligefrem det, der er flest af i Ålborgs industrikvarter. Så vi må improvisere og inden længe smider jeg mig i bogstavligste forstand op over en betonkaj, styrer mod skyggen af den nærmeste lagerhal og falder slatten om og stønner, at mine dage er talte. De andre diskuterer, hvad de skal gøre ved mig. På et tidspunkt sidder arving 1 ved siden af mig, som man ser trofaste hunde vogte deres døde ejere i gamle amerikanske film. Svigermekanikken har hentet havehynder og uldtæpper til mig, og ægtemanden assisterer med det han nu er bedst til: Våde vaskeklude til min pande.
På et tidspunkt hører jeg skridt ved siden af mig. Overvejer seriøst om det er Vorherre der er kommet efter mig, men ved nærmere eftersyn viser det sig at være svigerfar som beordrer mig til at stå om. Jamen, så brækker jeg mig, klynker jeg. Men det er han ligeglad med. Op skal jeg, for så vil jeg få det bedre. Halvt op på den ene arm går det så galt og jeg ørler som en anden teenager i Jomfru Ane Gade. Forsøger at se, hvor meget jeg har ramt sviger og hvor meget jeg har ramt mig selv. Opgiver, da anden bølge er på vej. Dernæst får sviger mig til at flytte mig. Mest for at jeg skal slippe for at ligge i mit eget bræk. Hvilket så resulterer i, at jeg leverer en gang til. Og en gang til efter næste flytning. Derefter kommer han med servietter til at pudse næsen og forsøger at muntre mit lidt op ved at spørge til mine studiedage i Ålborg.
Jeg har meget ondt af mig selv. En ting er at være hundesyg. Noget andet er at brække sig på svigerfar. Resten af dagen forløber i en stor tømmermandsagtig tåge for mig. Får med jævne mellemrum sendt nogle mindre pæne gloser i retning af folkene omkring mig, når de forsøger at få lidt liv i mig, mens jeg egentlig bare har mest lyst til at lide i fred. Turen hjem til Herning og omegn er godt nok lang, når man ikke kan bevæge sig, ej heller dreje øjnene i ens hoved uden at skulle ørle. Længe leve Mariekiks. Jeg siger jer: Der er stor forskel på asfalt på de danske landeveje. Noget af det svupper. Og jeg ved så også, at kroppen er længe om at fordøje kebab.
onsdag den 7. juli 2010
Smag på sommeren
I dag har jeg haft gang i den grønne syltebog, som jeg har fået af min mor. Den indeholder "henkogte hilsner" skrevet med kuglepen. Og humor. Køleskabet dufter skønt af hyldeblomstsaft, der bare skal trække og indenfor få dage på flasker.
Og på øverste hylde står allerede sommer på glas i form af den rødeste sødeste jordbærmarmelade man overhovedet kan tænke sig. Bliver godt på nybagte boller, når vejret igen bliver mørkere.
søndag den 4. juli 2010
Ældsten er svært ovenpå, når det kommer til maskinerne og udbreder vidt og bredt sin viden om gyllevogne, ballepressere og grønthøstere - jo jo, man er vel en bonderøv. Men når det kommer til dyrene, så trækker han i land. De larmer, mor, klager han, når køerne brøler. Det er jo nok heller ikke jordens mest diskrete lyd.
lørdag den 3. juli 2010
fredag den 2. juli 2010
Ikke som de andre
Og så er der sådan en som mig - vi er få, men vi er der. I øjeblikket er jeg i besiddelse af det korteste, mest strittende hår i en lad os sige ret rød nuance. Solbrillerne ville have gjort Tom Cruise og resten af hans Top Gun-crew stolt, dog uden diverse bling bling, er jeg ret sikker på. Skoene svinger mellem bubblegum-farvede sommercrocs, et bred udvalg af Angulus i diverse nuancer samt græsgrønne El Naturalista med halvhøj gummihæl. Tøjet er i en kategori for sig - følger dog sjældent den samme mode som de andre mødre. Har så dog ikke fattet hvem af os, som er outdatet. De fleste af de andre mødre er rolige og afbalancerede, venlige men distancerede, høflige, pæne og nydelige i alt hvad de siger og gør. Og så er der "min slags." Jeg larmer en del i både sind og adfærd, skræmmer dem sikkert næsten væk, når jeg åbner munden og snakker løs. Tror ikke jeg er så kompliceret endda - nærmere direkte. Jeg er egentlig ikke bange for at virke lidt åndsvag, det løb er vist kørt for længst. Og så jeg er vist ikke særlig afbalanceret, distanceret og nydelig. Men ved I hvad?? Det er også fint nok.
Og så er der mine drenge. Iført hjemmestrikkede sweatre og bukser i mors eget design kværnet igennem på den gamle Singer. Katvig, Danefæ og andet nice stuff som aldrig er nået helt herud. Til legetøjsdag medbringer ældsten......en dukke. Og han er fuldstændig romersk katolsk ligeglad med at han skiller sig ud fra de andre drenge. Jo jo, godt nok er den en Arnold Schwarzenegger look alike dukke med arme som kalkunlår og ben som husets gulvvase, men alligevel. Det rører ikke knægten. Han er mest af alt sig selv. Hviler så meget i sig selv at det er en fryd.
Her i huset er vi vist ikke som de andre. Hvem er du?
mandag den 28. juni 2010
Skønne unger i vejret har vi også. Der er nu ikke noget som kiks i teltet på en sommerdag, når man er 1 og 3 og verden er helt ny og åben.
fredag den 25. juni 2010
Glæder mig til i morgen!
torsdag den 24. juni 2010
onsdag den 23. juni 2010
Sommer
Men den kan fortælle en historie. Om barndom og om sommer. Mine bedsteforældre havde den i deres store landhave - den var i hvert fald stor for en lille pige, som sagtens kunne gemme sig mellem buske og træer allerbagerst, som nemt kunne hoppe fra halmballe til halmballe på høloftet, og for hvem traktorkørsel bag morfars stærke ryg var indbegrebet af tryghed.
Løjtnanshjerte eller Dicentra Spectabilis - nyd den.
Samler trådene og binder knuder
Jeg har afsluttet to karklude. Den ene strikket, den anden hæklet i grannystribes. Kan godt lide at have sådan nogle små ting at nørkle med. De er nemmere at gå fra og til end store indviklede ting, hvor der skal tælles og samles og tages ind og ud igen. Hver ting til sin tid.
tirsdag den 22. juni 2010
mandag den 21. juni 2010
Dessert
søndag den 20. juni 2010
Første møde med Zumba er så en klassisk svedlugtende, skrækindjagende håndboldhal, som sender mareridtsagtige flashbacks gennem min hjerne, mens billeder af bomøvelser, lilla gymnastikdragt med flæser og en lektor Blomme-inspireret gynmastiklærer passerer for mit indre blik. Overvejer at sprinte storskrigende ud derfra - en ganske håbløs mission dog, da mine fødder har taget vand ind og det dermed kræver en skærebrænder at komme ud af de der sko.
Følger mit traditionelle mønster når det kommer til fysisk udfoldelse i grupper og placerer mit meget lidt fitnessramte korpus i yderste klitrække så langt nede bagved at jeg trods alt kan se, hvad jeg skal forestille at lave. Frygter allerede alt for mange øvelse og legemesdele, som skal koordineres på en gang. Det er min motorik bare ikke udviklet til. Har heldigvis søster med som uundværlig moralsk opbakning, også nødvendigt med én til at ringe til Kranringen, når resterne af mig skal slæbes ud derfra. Snart indtræder et styk instruktør, en meget mørk herre af udpræget anden etnisk baggrund end dansk som får mig til at følge mig maddikehvid og i stand til at styre min egen krop nogenlunde lige så meget som Pinnochio.
Den næste time skal der så trænes. Patrick Swayze-klonen vrider sig i stillinger og kombinationer som vi andre forgæves forsøger at følge med til. Det knager og brager i led og muskler - jeg burde være 85, have blåt hår og spise kærnemælkssuppe så stiv og ukontrolleret jeg formår at bevæge mig. Men hey, det er sku da sjovt. Især at se på alle de andre, som til min store altoverskyggende trøst ikke er svært meget bedre end jeg selv. Pludselig konstaterer dansedukken at timen er slut. Som de dygtige og velopdrage deltagere vi nu engang er, klapper vi høfligt og nærmest i takt, og jeg konstaterer at blodet stadig pulser i mine årer, og at jeg mod al forventning stadig er oprejst. Survival of the fattest.
Sidder nu og overvejer, om denne oplevelse den kommende tid vil traumatisere mig og indgå i den tidligere nævnte kavalkade af meget lidt vellykkede erfaringer fra håndboldhaller. Eller om jeg med årene er blevet mere afbalanceret, mere zen-agtig, mere i total overskudsagtig harmoni og kan ride på bølgen og tage det med ophøjet ro. Jeg tror bare lige jeg lader spørgsmålet hænge lidt i luften til fælles forundring og forvirring.
God søndag herfra. Zumbaaaaaaaa!
tirsdag den 15. juni 2010
Forklaring følger:
Tre gange indenfor de seneste fjorten dage er jeg blevet plukket i håret som en anden abe af det, jeg faktisk normalt anser som relativt fornuftige voksne mennesker. En pædagog i ældstens børnehave, en ældre mandlig kollega og en forældre til en af mine elever. Umiddelbart synes jeg ikke jeg render rundt med en stor rød bavianrøv, men jeg kan jo tage fejl. Hvad finder folk så i mit hår?? Havregrød, såmænd. Halvt stivnet, klattet havregrød. Sirligt står de og piller det ud. Ret svært når det på uforklaring vis har lagt sig ovenpå voksen, som skal forsøge at forhindre mit hår i at ligne Michael Jacksons dengang han var barn.
Ja, jeg VED godt at jeg nærmest ikke har været ren i tre år eller mere. Kommer jævnligt afsted med størknet snot på jakken, tandpasta i knæhaserne eller pizza-klørfem på det ene lår. Jeg VED godt at mine øjenbryn er så lange og pjuskede, at selv Mogens Glistrup ville have været stolt. Mit tøj ligner et udsnit af gadebilledet i en hvilken som helst mindre østeuropæisk provinsby og mit super-overskuds-mor-gen strækker sig til at bestikke Spilopperne i børnehaven med saltstænger og popcorn til den årlige børnefest. Med en totalt vattet følelse af middelmådighed kan jeg konstatere, at jeg ikke deltager i den obligatoriske arbejdslørdag. Ja, jeg er en af DEN SLAGS forældre. Jeg formår det simpelthen ikke. Men jeg er hammergod til at købe saltstænger og popcorn.Og bage pladekage.
Sociale sammenhænge skræmmer livet af mig. Hver gang jeg træder ind i et rum med en større forsamling ukendte ansigter, kan jeg prompte mærke de bedømmende blikke som falder på mig. Bryster så lange, at de burde bindes i et råbåndsknob i nakken, en røv så bred, at Norges-færgen overvejer at lægge til i revnen, en under tøjet baconstribet fødedelle som meget lidt elegangt vibrerer urytmisk ved hver bevægelse. Hvornår skal vi have noget melodi grand prix?, bræger jeg inden længe og vrider mit korpus i et Gry'sk rejehop. Tjek lige hende særlingen.
Den anden dag oplevede jeg enhver kvindes mareridt. At komme til en fest, hvor der snart træder én ind af døren i totalt samme outfit som mig selv. Og selvfølgelig skulle det nærmest lige være en 20 årig, 30 kilo tyndere medicinstuderende som burde klaskes på forsiden af fransk Vogue for at ligne en darling doll. Sikke noget smart tøj, grynter jeg i et plat forsøg på at virke overskudsagtig. Følte mig lige så spændende som en Marie kiks i en foodprocesser. Så meget for tre minutters følen sig lækker.
I aften står aftensmaden på rester til manden. Og kogt svin i tarm til sønnerne.
Jeg skal ud at løbe.
mandag den 14. juni 2010
En husmoders bekendelser
Den anden dag faldt jeg over nogle lækre hæklerier hos Wenche Tusindfryd - de måtte bare prøves, så nu er jeg gået i gang. Her er så min version af de berømte grannystripes, satser på at det bliver en karklud eller nåwet i den stil. Starter i det små, det holder min tålmodighed bedst til.
torsdag den 10. juni 2010
Weeehheeee
mandag den 7. juni 2010
Helt igennem mærkelig.
Jeg kan gøre det om morgenen nærmest sovende. Før kaffe til manden, havregrød til ungerne og bad til mor. Må bare ha´. Kan ikke undvære. Jeg bliver tvær og sur og gammelkonegnaven, hvis ikke jeg får. Afhængig jo.
Jeg kan gøre det midt i aftensmaden. Den står lige ved siden af kogepladerne. Så selvom jeg i bedste Morten Korch-stil har defineret mig selv som den rene Marie med nybagte boller, hønserøv og fruefigur, så kan jeg være med. Være på. Og det er jeg næsten altid. Også når jeg ikke er der.
Men bedst er det nu om aftenen. Med dankortet ved siden af. Læg i kurven, opdatér kurv, gå til betaling. Vælg betalingsform....4653....kan tallene i hovedet. Aaahhh fryd.
Helt igennem mærkelig. Hvorfor?? Jeg lægger ikke skjul på min last, på min afhængighed. Jeg elsker min computer, endnu mere elsker jeg internettet. Elsker at surfe, shoppe, blogge. Være på diverse fora, læse, lytte, lære. I min omgangskreds er jeg en ganske særlig race. Der findes kun ganske få som mig. Men er det mig, den er gal med eller de andre?? Sommetider tror jeg, at jeg ved hvordan det må føles at være sibirisk tiger. Hvid, vel at mærke.
Men altså, jeg kan jo godt undvære. Det er jo ikke fordi jeg gør det hele tiden. Jeg kan stoppe hvad dag det skal være, a´mar halshug. Eller nowet.
Er du også helt igennem mærkelig??
søndag den 6. juni 2010
Alt har sin tid
Jeg har været på rabarberjagt i svigerfars have og har hjembragt tynde, røde stængler lige til at koge til marmelade, relish, chutney. Glæder mig allerede. Jeg har pakket gaver ind i bunkevis til søsters fødselsdag senere i dag. Tøsepink er lige sagen. Selvom tøsen bliver 29. Juni er god - I kan selv være med til at gøre den endnu bedre.
tirsdag den 1. juni 2010
Stilhed
Min mormor ville have haft fødselsdag i dag, men selvom det efterhånden er ni år siden vi mistede hende, sender jeg alligevel en tanke til himlen i dag. Selvom hun ikke er her mere, er hun alligevel en del af min historie, min baggrund. Hun er "kvinden bag" min mor - og min mor er "kvinden bag" mig. Sådan indfældes vi i årenes gang og trækker bånd gennem generationer. Så tillykke med fødselsdagen, mormor - sikke et smukt vejr, du har givet os.
Jeg ønsker jer alle en dejlig 1. juni - det er NU sommeren starter.